Share on facebook

Ansigtsløft

Med årene mindskes hudens elasticitet, og huden bliver slap og rynket. Rygning og solbadning er store syndere og er samtidigt med til at fremskynde ældningsprocessen. Oftes får mange også løs hud på halsen som vi kender som kalkunhalsen.

Et ansigtsløft stopper ikke ældningsprocessen. Den sørger for at tiden bliver stillet nogle år tilbage og vil have en holdbarhed på ca 10 år. Ved et ansigtsløft fjernes overflødig hud og eventuel fedt. Bindevævet og muskler strammes op, og rynkerne fjernes. "Kalkunhalsen" udglattes og folderne ved munden bliver mindre dybe. Alt dette er netop, hvad en ansigtsløftning har til formål at korrigere hvilket giver et sundere og mere ungdommeligt udseende.

Det er vigtigt at påpege, at en ansigtsløftning ikke påvirker panden, øjenomgivelserne og eller kraftige rynker rundt om munden. Det er muligt at få foretaget et ansigtsløft alene, men mange vælger at kombinere det med operation af øjenlåg, et pandeløft, en næsekorrektion, Restylane eller Botox

Operationen udføres i fuld narkose og tager ca. 4-6 timer. Operations-snittet lægges alt efter, hår linie, ar fra tidligere operationer, alder og patientens køn.
Det vil være nødvendigt med overnatning i 4-7 dage.

Hævelser og blå mærker kan forkomme efter operationen, . På 3-dagen begynder hævelsen langsomt at aftage. Efter 4 uger vil alle hævelser og blå mærker være næsten forsvundet og patienten kan vende tilbage til et normalt liv.
Efter fire til seks måneder efter operationen vil dit ansigt være fuld helet og alle eventuelle hævelser og andet er helt forsvundet. Dette vil blive det faktiske resultat.

Risiko:

Ansigtsløftning er forbundet med smerte. Smerte er selvfølgelig en individuel ting, men man skal forberede sig mentalt.

Der er endvidere risiko for skade af nerverne som kontrollerer ansigtsmusklerne eller følelsessansen. Blodansamling under huden, som skal fjernes igen. Dårlig heling som kan forårsage grim ardannelse, dette kan mindskes ved ikke at ryge 14 dage inden og ikke spise blodfortyndende medicin.

Asymmetri eller forandring af hårgrænsen/-linien.

Der er risiko for følgevirkninger af bedøvelsen, infektion, blødninger samt for blodansamlinger.

Ingen former for indgreb er risikofrit, men meget alvorlige komplikationer indtræffer dog meget sjældent.

Tilbage til priser

ª